Kollektion:
Pilates
Styrk kroppen med det rette pilatesudstyr. Her finder du redskaber, der hjælper dig med at forbedre balance, stabilitet og smidighed – uanset om du er begynder eller øvet. Pilates handler om kontrollerede bevægelser og stærk kropskontrol, og med det rigtige udstyr får du mere ud af hver øvelse. Vælg blandt bolde, elastikker og andet funktionelt træningsudstyr, der understøtter både genoptræning og forebyggende træning. Perfekt til hjemmetræning, hvor kvalitet og komfort gør forskellen.
Sissel yogamåtte (basis)
Sissel gymnastik måtte (tyk)
Bærestrop til gymnastikmåtte
Sissel pilates- og yogamåtte
Sissel bæretaske til yogamåtte
Bæretaske til gymnastikmåtte
Sissel holder til bold
Sissel yogastrømper
Sissel stor træningsbold (55 cm)
Derfor er det en god ide at dyrke yoga eller pilates som senior
Yoga og pilates tilbyder en unik kombination af fordele, der er særligt værdifulde i hverdagen for seniorer. Begge træningsformer styrker – selv om de ikke er særligt hårde eller anstrengende at udføre – effektivt kroppen, forbedrer fleksibiliteten og fremmer en dybere forståelse af din krops behov og begrænsninger.
Ved regelmæssigt at dyrke yoga eller pilates vil du samtidig opleve en markant forbedring i din balance og koordination. Det er afgørende for at forebygge fald og andre skader. Samtidig kan øvelserne også være med til at lindre smerter og ømhed, som ofte er forbundet med aldersrelaterede lidelser som f.eks. gigt.
Udover de fysiske fordele har særligt yoga også en positiv indvirkning på dit mentale velvære. For øvelserne indbyder til både ro og mindfulness, der hjælper med at reducere stress og angst. Det kan være særligt gavnligt for dig, fordi det skaber et rum for afslapning og mental klarhed i hverdagen. Det giver dig en mere holistisk tilgang til sundhed og velvære, der understøtter både krop og sind.
Hvilke former for udstyr findes der til yoga og pilates?
Hos LivetSomSenior.dk finder du et stor udvalg af udstyr til både yoga og pilates. Således kan du vælge mellem:
Yogamåtter – Giver et stabilt, skridsikkert underlag, som sikrer komfort og støtte under øvelserne. Essentielt for at beskytte led og muskler mod hårde gulve.
Yogablokke – Gør visse stillinger nemmere eller mere udfordrende ved henholdsvis at støtte kroppen og forlænge din rækkevidde. Samtidig får du en bedre positur, balance og effekt af øvelserne.
Yogabolde – Forbedrer styrken af din kernemuskulatur og forbedrer balancen ved at tilføje en ustabil overflade, som udfordrer muskler, koordination og balanceevne på nye måder. Eller giver bedre støtte til øvelserne.
Yogasokker – Sikrer et bedre greb og giver større stabilitet på yogamåtten, mindsker risikoen for at glide, og holder fødderne varme, så du opnår en bedre blodcirkulation.
Tasker og bærestropper – Gør transport og opbevaring af dit yoga- eller pilates-udstyr nemt og bekvemt, så du altid kan have det med dig, uanset hvor du skal træne. Samt gør det nemmere at opbevare udstyret.
Bemærk - det meste yogaudstyr kan også anvendes til pilates-træning. Og omvendt.
Har du spørgsmål til, hvilket træningsudstyr der er bedst egnet til netop din yoga- eller pilates-træning, er det bare at give os et kald eller sende dine spørgsmål på mail. Så hjælper vi dig med at sammensætte den rigtige løsning til din træning.
Hvad er forskellen på yoga og pilates?
Forskellen mellem yoga og pilates ligger primært i deres tilgang til øvelser og fokusområder. Til gengæld kan både yoga og pilates nemt tilpasses til og gavne seniorer ved at forbedre din mobilitet, reducere risikoen for fald og fremmer en generel følelse af velvære.
Selvom begge træningsformer lægger vægt på åndedrættet og kræver fokus og koncentration, har yoga en mere bred tilgang og omfatter et spirituelt element, mens pilates er mere fokuseret på fysisk styrke og rehabilitering.
Yoga styrker både krop og sind
Yoga er en gammel praksis, der kombinerer fysiske stillinger, åndedrætsteknikker, meditation og en filosofisk tilgang til at fremme harmonien mellem krop og sind. Yoga fokuserer på fleksibilitet, balance, afslapning og mental velvære.
Det er en holistisk tilgang, der ikke kun fokuserer på den fysiske krop, men også på mental og åndelig sundhed. Yoga tilbyder en række stilarter, der spænder fra blide og afslappende til mere fysisk krævende stillinger. Derfor kan du altid finde en form for yoga, der passer til din fysiske form og dine sundhedsbehov.
Pilates styrker musklerne
Pilates, opkaldt efter sin skaber Joseph Pilates, er en træningsmetode designet til at styrke musklerne, forbedre kropsholdningen og skabe bedre kropsbevidsthed. Pilates fokuserer især på din kernestyrke, herunder mavemuskler, ryg, hofter og balder.
Øvelserne udføres med stor kontrol og præcision og ofte med brug af specielle redskaber designet til at understøtte og udfordre kroppen. Pilates hjælper med at opbygge muskelstyrke og fleksibilitet, forbedrer balance og koordination og styrker din rygsøjle.
Bestil dit pilates og yoga-udstyr online hos LivetSomSenior.dk
Som du kan se, tilbyder vi stort set alle former for træningsudstyr til både pilates og yoga. Har du spørgsmål til den enkelte produkter eller brug for hjælp til at vælge de rigtige redskaber til netop din træning, er det bare at ringe på tlf.: 70 40 40 24 alle hverdage mellem 8 og 17.
Ved du allerede hvad du skal bruge? Så rul op til produktoversigten øverst på siden, klik ind og læs mere om de enkelte produkter, og bestil online i dag med sikker betaling og 365 dages returret.

Det siger vores kunder om os!
4.9 baseret på 2.200+ anmeldelser

