Gå til indhold

1-2 dages levering

365 dages returret

4.9/5 - 2.200+

Fri fragt ved 1.000 kr.

Videovejledning på alt

Kollektion: Køkkenknive

Under denne kategori finder du vores udvalg af køkkenknive, som er særligt udviklede til at være funktionelle, elegante og til at være skånsomme mod dine håndled.

Det kræver normalt mange kræfter at skære med almindelige køkkenknive. Har du gigt, seneskedebetændelse eller på anden vis betændelse eller smerter i håndleddet og underarmen er det derfor ofte smertefuldt at skulle snitte og skære grøntsager og lignende i køkkenet.

Den generelle anbefaling er derfor, at bruge køkkenknive, hvor håndtaget (skaftet) er vinklet i en lodret position. Det giver et bedre greb, hvor du i højere grad bruger hele armen til at skære med.

Kødkniv med ergonomisk håndtag

Køkkenknive

Kødkniv med ergonomisk håndtag

Normalpris 189,00 kr
Tilbudspris 189,00 kr Normalpris
Brødkniv med ergonomisk håndtag

Køkkenknive

Brødkniv med ergonomisk håndtag

Normalpris 189,00 kr
Tilbudspris 189,00 kr Normalpris

Ergonomiske køkkenknive

Traditionelle køkkenknive er ofte svære at håndtere, hvis du har gigt, seneskedebetændelse eller på anden måde smerter i dit håndled eller underarm. Det kan gøre det vanskeligt at snitte grøntsager, skære kød og lignende.

Har du svært ved at bruge almindelige køkkenknive i dagligdagen, kan du med fordel anskaffe dig vores ergonomiske køkkenknive. Her er skafterne vinklet på en hensigtsmæssig måde, der forbedrer dit greb om skaftet og gør, at du i højere grad bruger hele din arm til at skære med. Tag et kig i vores brede udvalg af elegante og ergonomiske køkkenknive her hos LivetSomSenior.dk og skån dine håndled i hverdagen.


Aflast dit håndled med en ergonomisk køkkenkniv

Smerter i håndleddet kan skyldes flere ting, men den mest hyppige årsag er seneskedebetændelse. Rigtig mange personer kommer til at døje med betændelsestilstanden på et tidspunkt i deres liv som følge af en belastning over en længere periode.

Betændelsen kan være svær at slippe af med, hvis du først har fået den, og ofte skal der ikke så meget til, før tilstanden igen opstår. Døjer du med seneskedebetændelse eller anden irritation i håndleddet eller underarmen, kan det volde problemer og smerter, når du f.eks. bruger almindelige køkkenknive eller skal skrælle kartofler.

For at aflaste dit håndled og helbrede betændelsen skal du minimere den belastning, håndleddet bliver udsat for i dagligdagen. Et af de områder, hvor du kan sætte ind, er de køkkenredskaber, du bruger til madlavningen. Vi anbefaler, at du udskifter dine almindelige køkkenknive med vores ergonomiske køkkenknive, der hjælper dig med at holde din underarm og håndled i en god og ergonomisk stilling, der kan lindre irritation og ubehag.


Køkkenknive med ergonomisk greb reducerer belastningen

Den store fordel ved ergonomiske køkkenknive er det effektive greb. Grebet på vores køkkenknive vender nemlig lodret, hvilket kan sammenlignes med måden, hvorpå du holder en sav. Både dit håndled og din underarm kommer dermed i en anatomisk naturlig stilling, hvilket betyder, at du får belastningen fordelt over hele underarmen og altså ikke blot på håndleddet. Samtidig er håndtagene udstyret med en anti-skrid overflade, der får kniven til at ligge sikkert og stabilt i hånden.

På de ergonomiske køkkenknive fra den danske virksomhed Webequ er grebet løftet op, hvilket giver en afstand ned til bordet. Denne afstand gør det nemmere for dig at komme til med hånden, når du skærer. Grebet er også vinklet let nedad, hvormed dit håndled aflastes. Du bruger således langt færre kræfter på at skære med en ergonomisk køkkenkniv end med en traditionel en af slagsen.


Stilrent design i rustfrit stål

Selvom vores ergonomiske køkkenknive har funktionalitet i højsædet, er de naturligvis også visuelt flotte at have i køkkenet. De enkle og stilrene knive med håndtag i sort plastik og knivblade i rustfrit stål passer rigtig godt ind i alle køkkener. Uanset om du er på udkig efter en brødkniv, en grøntsagskniv eller en sampak af ergonomiske knive, garanterer vi høj funktionalitet, god komfort og æstetisk design.

Vores ergonomiske køkkenknive kan med fordel suppleres med ergonomisk bestik. Her finder du knive, gafler og skeer med tykke greb, der er lette at holde fast om for dig, der har nedsatte kræfter i hænderne.

LivetSomSenior

Det siger vores kunder om os!

4.9 baseret på 2.200+ anmeldelser